Børnemiljø og barneperspektiv

Som udgangspunkt benytter Brumbassen sig af DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) værktøjer herunder dagtilbudstermometeret. Hvilket er et værktøj der gennem refleksionsskemaer kortlægger børnemiljøet med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. Nedenfor ses en kort beskrivelse af de 3 miljøer hvilket er med til at give en overordnet vurdering af børnemiljøet i Brumbassen.

Se vedhæftet link til rapport for 2015: boernemiljoe-2015

Fysiske børnemiljø 

• Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi, pladsforhold, inventar, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold.

Psykiske børnemiljø 

• Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og udfordringer til en positiv hverdag.

Æstetiske børnemiljø  

• Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udvikle sig

Vi har ligeledes i forhold til de pædagogiske læreplaner, været reflekterende og arbejdet på, at implementerer børnemiljøet i forhold til tiltagende i de seks læreplanstemaer, hvilket vil kunne læses under være læreplanstema.

Børnene oplevelse og barnets perspektiv i forhold til børnemiljøet har vi vurderet giver bedst mest nuanceret og reelle perspektiv gennem observation, faglig viden og fortolkning.

 Iflg. Alison Clark kan 0-2 årige børns perspektiver inddrages. Da de helt små børns sprog ikke er så udviklet, er det sjældent dem, der er øje for, når dagtilbud skal gennemfører de obligatoriske børnemiljøvurderinger af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Men alle børn kommunikerer hvilket sker gennem lyd, krop, mimik, bevægelse osv. Selvom små børn ikke har meget verbalt sprog er pædagogerne lykkedes med at skabe sig et indtryk af, hvad der er på spil for de helt små børn.

Eksempel: Når småbørn der ikke kan gå, gentagne gange bliver sat i sandkassen og gentagne gange søger væk, tyder der fx på, at de gerne vil noget andet. Eller når nogle småbørn ser en filmoptagelse fra en leg tidligere på dagen og reagerer skræmt på at et barn på et tidspunkt bliver irettesat så giver det stof til eftertanke om, hvordan voksnes korrektioner virker på børnene.Kilde: www.eva.dk

Når vi skal indfange børneperspektiv, skal vi som voksne forsøge at fastholde og forstå de tanker, oplevelser og opfattelser som barnet har af sit eget hverdagsliv. Det kan vi gøre enten direkte ved for eksempel at spørge børnene eller mere indirekte ved for eksempel at forsøge at forstå og fortolke børns handlinger, attitude og intentioner.