62281414 Kontakt os

Børn med særlige behov


 

Alle børn har i kortere og i længere perioder særlige behov i forhold til deres udvikling, men de børn vi taler om, er truet på deres udvikling, hvis de ikke på en faglig og professionel måde, mødes med deres udfordringer/særlige behov. Derfor er det vigtig at børn med særlige behov får en særlig plads i Brumbassen.

Målet: Er at det gennem en særlig pædagogisk indsats sikres, at børn med særlige behov er og bliver en del af fællesskabet og inkluderes i det omfang det kan lade sig gøre og indenfor givne rammer. Børnene skal mødes med deres individuelle behov, så deres udviklingsmulighed støttes bedst muligt. I Brumbassen arbejdes der ud fra en Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.

Måden vi arbejder på: Personalet i Brumbassen har en daglig dialog omkring børnene, hvis vi finder forhold eller adfærd hvilket giver anledning til bekymring drøftes dette i personalegruppen og der bestemmes herfra videre forløb. Vi anvender redskaber hvilket kan give os et nuanceret billede på barnet bl.a. benytter vi observation/iagttagelser og bruger vores faglige- og erfaringsmæssige viden. Endvidere er det særlig vigtig for Brumbassen at have den daglige dialog med forældrene. Evt. bekymringer omkring barnets udvikling deles med forældrene og børn med særlige behov vil der i givent fald være brug for et udvidet forældresamarbejde.

Brumbassen har et tværfagligt samarbejde med Svendborg Kommune, hvilket bl.a. betyder at vi indgår i et samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsat for det enkelte barn med særlige behov. Det giver Brumbassen på tværs af professionerne mulighed for at finde en eller flere løsninger af en fælles opgave

  • Konsultativ internt møde – I Brumbassen afholdes KIM-møder efter behov, hvor Brumbassen leder/personale og PPR eksempelvis talepædagog, psykolog, ergoterapeut deltager. På mødet drøftes eventuelle problemstillinger og tiltag for et barn med særlige behov. Formålet med dette konsultative møde er bl.a. sparring til personalet, derudover for at understøtte og fremme inkluderende praksis i Brumbassen og hermed en vejlednings-/rådgivningsbaseret bistand.